Privathospitalet Hunderup

Kvindelige kønsorganer
Reduktion af skamlæber (kun ved funktionelle problemer)

Book tid online

 

 

 

 

 

 

 

Reduktion af de små skamlæber

De små skamlæber kan være for store, hvilket er medfødt. Det kan være fysisk generende.
De fysiske gener består i smerter og ubehag i forbindelse med samleje, idet skamlæberne kan blive ført med op i skeden. Der kan også være ubehag i forbindelse med f.eks. cykling, hvor skamlæberne kan komme i klemme.
I Danmark kan der ikke tilbydes operation på psykisk indikation, da det er ulovligt.

Operationen
Operationen udføres ambulant og i lokalbedøvelse.
De små skamlæber reduceres således, at de får samme længde eller bliver lidt mindre end de store skamlæber.

Efter operationen
Efter operationen kan der være lidt blødning og hævelse fra operations området. Det tilrådes at anvende et almindeligt menstruationsbind.
Der tilrådes flere gange daglig overbrusning af operationsområdet, specielt efter toilet besøg. Smerter efter operationen kan behandles med tablet Pamol (Pinex, Paracetamol, Panodil) 2 tabletter á 500 mg 3-4 gange daglig.
Der kan forventes svie ved vandladning nogle dage efter operationen.
Undgå belastning af operations området herunder cykling og samleje i 2 uger efter operationen.

Komplikationer
Der er ved enhver operation, risiko for infektion og blødning. Syningen kan springe op, hvis man belaster området for tidligt.
Der kan de første uger efter operationen være føleforstyrrelse sv.t. skamlæberne. Følesansen vil sædvanligvis normalisere sig.

Bisidder
Ifølge loven om kosmetiske behandlinger har du krav på at have en pårørende med til konsultationen. Dette anbefaler vi, at du benytter dig af, da der er mange informationer at forholde sig til.

Privathospitalet Hunderup   ·   Hunderupgade 3  ·  5230 Odense M   ·   Tlf. +45 6313 7000   · info@privathospitalethunderup.dk