Privathospitalet Hunderup

Mandlige kønsorganer
Krummerik
Forhudsforsnævring

Book tid online

 

 

 

 

 

 

 

 

Krummerik (skæv penis)

Skæv penis er krumning af penis ved rejsning (erektion). Der skelnes mellem medfødt krumning af penis og tilstanden induratio penis plastica.
Induratio penis plastica kaldes også Peyronies sygdom – det er en betændelsestilstand, som i sin aktive fase ofte medfører smerter og ømhed i penis og som begrænser lysten til seksuel aktivitet.

Hvad skyldes skæv penis?
Tilstanden kan være medfødt. Der findes da bindevævsknuder i svulmelegemerne i penis. Dette fører til ardannelser og noget skrumpning af væv, med skævstilling af penis som resultat. En krumning kan være meget udtalt, ofte på op til 90°. Den kan gøre samleje næsten umuligt. Årsagen er i disse tilfælde ukendt. 
Ved Peyronies sygdom forsvinder smerterne i løbet af et år og kan efterlade aragtig fortykkelse i penisvævet - et såkaldt plaque. Der kam medfører en skæv penis.
I en del tilfælde er samleje umuligt eller smertefuldt for både patient og partner.

Hvordan behandles skæv penis?
Kirurgi er foreløbig den mest effektive behandling. Mellem 50 og 75 % af skævstillingerne vil blive tilfredsstillende korrigeret. Hos nogle kan der dog opstå ny skævhed, som nødvendiggør ny operation. Ved induratio penis plastica skal der gå mindst et år fra krumningsprocessen er afsluttet til operation.

Før operation
Ved forundersøgelsen vil du blive informeret om fordele og ulemper ved operationen samt få foretaget en kort helbredsgennemgang. Det er en fordel, at der ved forundersøgelse medbringes billeder at penis der viser krumningen både fra siden og oppefra, når du har rejsning. Dette vil gøre det lettere for speciallægen at bedømme din situation og planlægge en evt. operationen.

Operationen for krummerik
Operationen foregår i lokalbedøvelse og ambulant. Når bedøvelsen er lagt, fremkaldes der en kunstig rejsning af penis ved at sprøjte saltvand ind i et af svulmelegemerne. Herefter laver kirurgen et snit der, hvor krumningen er mest udtalt. Der anbringes nogle kraftige tråde i svulmelegemerne, der laves en overlapning af vævet, så krumningen rettes ud.
Efter operationen kan man mærke den kraftige tråd, og penis kan blive lidt kortere.

Efter operationen
Du skal holde dig i ro de første par dage. Undgå erektion i ca. 4 uger.
Du må gå i brusebad dagen efter operationen.
I forbindelse med operationen er det ikke altid muligt at rette krumningen fuldstændig ud. Der kan også opstå krumning igen efter operationen.

Komplikationer
Der er altid en lille risiko for blødning og infektion. Ved infektion kommer der rødme, hævelse, varme og feber. Det kan behandles med antibiotika.
Der kan komme lidt nedsat følsomhed af huden omkring arret.

Bisidder
Ifølge loven om kosmetiske behandlinger har du krav på at have en pårørende med til konsultationen. Dette anbefaler vi, at du benytter dig af, da der er mange informationer at forholde sig til.

Privathospitalet Hunderup   ·   Hunderupgade 3  ·  5230 Odense M   ·   Tlf. +45 6313 7000   · info@privathospitalethunderup.dk